Clairvoyance som redskab

 

Gør brug af en clairvoyant rådgivers evne og få et håndgribeligt redskab som du kan bruge til f.eks. at finde ud af om du er i det rigtige job og firma. Endvidere, hvor dit udviklingspotentiale er, hvor din faglige, personlige udvikling og vækst ligger, din styrke og karrieremuligheder, hvordan du bliver den bedste udgave af dig selv. Personen er måske slet ikke klar over sit potentiale fordi, det er vanskeligt at sætte ord på det selv. I en clairvoyance ses og mærkes det hele menneske; en 360 graders vurdering rundt om mennesket. Jeg har en holistisk tilgang til det hele menneske og ser, hvad der er i overensstemmelse med dettes behov. Jeg kikker på hvert et menneske med nysgerrighed, respekt og ligeværdighed.

 

Ved en clairvoyance sker der en bevidstgørelse via intuition, følelser og fornemmelser. Jeg får også vished og et indtryk af dig og din faglighed, din rummelighed, dit potentiale og dine udfordringer, der hvor dine succeser og værdier ligger og hvor du trives. Clairvoyance kan ligeledes bruges i virksomheder, til rekruttering, i coaching og i ledelse. Ved rekruttering mærkes præcis det der skal til og om du passer ind i rollen; om vil du komme til at trives. Er du en medspiller der vil løfte i flok med fælles mål, værdier og handlinger. Hvad er det i grunden virksomheden får for en medarbejder og en vurdering heraf? Vil medarbejderen trives godt i firmaet; er der et match?

Sammen med ledelsen kan strategi og målsætning udarbejdes med en clairvoyant. Nye muligheder spottes og nye og spændende udfordringer dukker op. En clairvoyantisk coaching er en kombination af analytisk relevante spørgsmål, refleksioner og rådgivning, her også om, hvordan bliver du den bedste udgave af dig selv. Der er kvalitet og en vis hastighed ved en clairvoyant-rådgivning, idet du får svar her og nu.

 

Lene Vanting, den 7.3.2016