Den ubetingede og Guddommelige kærlighed

 – Hvad sorgen også kan bidrage med

Jeg bliver tit inspireret af og får mange aha-oplevelser og bekræftelser af spirituelle bøger jeg læser. En bog jeg synes er meget faglig, videnskabelig og lægeligt dokumenteret er ”Gaverne Fra Himlen” af Eben Alexander. Jeg er ellers rigtig glad for historie og oplevelser om spiritualitet men måtte så lige tage al videnskaben med. Han blev kendt på bogen ”Til Himlen Og tilbage”, hvor han skrev om sin egen nærdødsoplevelse. Midt i bogen og imellem alle dokumentationerne og videnskaben, fik jeg denne her fantastiske oplevelse af, at det var grunden til jeg skulle læse den. Han beskriver og sætter ord på den guddommelige kærlighed, hvor jeg tænkte, hold nu op, er der også andre der har oplevet det som jeg og så oven i købet kunne sætte så rammende ord på. Det er ikke tilladt at gengive hans ord her i mit indlæg, så jeg vil selv sætte mine egne ord på det.

Jeg har interesseret mig for og arbejdet med den spirituelle verden mere eller mindre hele mit liv, men i 1996 skete der en kolonorm stor spirituel og åndelig åbning, som jeg den dag i dag er yderst taknemlig for. Jeg fødte en dejlig lille dreng, Joachim, som det viste sig var meget syg. Vi måtte derfor ikke få lov til at se ham vokse op, han blev kun hos os i 15 dage. Lægerne forstod dog ikke, at han overhovedet kunne blive født og overleve så længe, da han havde rigtig mange blodpropper, allerede under graviditeten. (Læs evt. om ”Joachim, en aftale” i et andet blogindlæg).

Den spirituelle åbning der skete for mig på det tidspunkt; ved at opleve sit barns død og ved at få kontakt med ham efter hans død, er for mig det at vide, at der findes et liv efter døden. At Himmeriget og Universet er energi af ren ubetinget og guddommelig kærlighed. Den oplevelse, den følelse og overbevisning jeg oplevede ved kontakten med min afdøde søn, Joachim, var så meget den oprigtige ubetingede kærlighed, den reneste og dybeste Guddommelighed som jeg fornemmer man kommer til at opleve, inden man selv oplever det, når sjælen forlader denne smukke jord, såkaldt ”at dø”. For kærligheden er Himlens essens.

Den kærlighedsessens bærer jeg inden i mig. Den har sat sig fast som en kim, og selv om sorgen var hård, og jeg skulle jeg arbejde mig igennem den trin for trin, vidste jeg, at Universet ville mig det bedste og det var en af mine livslektier i dette liv. Min overbevisning er, at man får ikke større udfordringer end man kan klare. Når sorgen kan forvandles til kærlighed, til accept af livslektien, til tilgivelse af både den afdøde og en selv for det at miste, til at rumme tabet og til at forstå sammenhængen med livet efter livet, er man kommet rigtig langt. Når jeg ind imellem har kontakt med min søn Joachim, fornemmer jeg en omsorg, en glæde, en stolthed, en visdom og så denne her vidunderlige ubetingede kærlighed. Selvfølgelig ville jeg allerhelst have beholdt han her på Jorden og se ham vokse op, men det var ikke meningen hverken for ham eller mig og det måtte jeg respektere. Hans sjæl er ikke interesseret i, at se os forældre, brødre og familiemedlemmer lide i sorgen, over hans tab. For der hvor hans sjæl opholder sig, er der en energi af ubetinget ren og Guddommelig kærlighed og det er det jeg, efter min overbevisning, har fået som gave at opleve og at fornemme, så jeg skal formidle det her på Jorden. Vi er alle kun mennesker af kød og blod, og vi laver fejl og har skyld, har tanker og følelser og begær, er egoistiske og urationelle og så videre, men når vi gør det bedste i en god tro og med kærlige hensigt, kan vi ikke gøre det bedre.

Jeg oplever denne ubetingede og Guddommelige kærlighed sådan, selv om det er svært at sætte sine ord på, for det ”ER BARE”. Men jeg forsøger at beskrive med en rummelighed, en glæde, en begejstring, en tosomhed i at være et, at være kærlig og omsorgsfuld, støttende og til stede, have respekt og accept, og at det ”at være”, mærke magien og suset. Jeg ser alt det gode sjælen indeholder.
Den oplevelse har jeg også når jeg arbejder med og behandler mennesker i min klinik forEnelse.dk. Jeg healer sjælen, coacher og giver spirituel rådgivning, også i form af clairvoyance og laver kontakt med afdøde, alt sammen som en kanal fra den åndelige verden.
Min oplevelse er at, ved at tjene som en kanal for den ubetingede og Guddommelige kærlighed, ved at udvise medfølelse og ved at tilgive, bringes der så stor en healingsenergi ikke kun til min klient ,men til hele menneskeheden og den materielle verden.
Den oplevelse af kærlighed, jeg fik efter min første kontakt til min afdøde søn, vil jeg meget ydmygt kalde at have fået profetiske gaver og en åbning af kanalen til den Guddommelige kilde. Jeg har bare været mange år om at kunne sætte ord på hvad det lige var, men da tiden jo er en illusion og om jeg først havde opdaget det på min dødsleje, er missionen løst. Det var så i bogen ”Gaverne fra Himlen” jeg læste, at de mennesker der har haft en nærdødsoplevelse, oplevede den samme ubetingede og Guddommelige kærlighed, som jeg har oplevet, både når jeg har kontakt ved afdøde, ved et kært menneskes dødsleje og ved healing og clairvoyantisk arbejde med mennesker.

Med mine klienter oplever jeg en meget tæt relation, det er som om vi er blevet sat sammen i et større puslespil, er sikker på vi kommer fra samme soul-cluster, er soul-mates eller soul-bodies (se evt. mine blogindlæg om dette emne). Min overbevisning er og min opgave er at give og vise, heale og rådgive/coache med den allerstørste respekt og med den største ubetinget og Guddommelige kærlighed, og det bare flyder helt naturligt. Det er en livsopgave for både klienterne og jeg, at kunne lære at give og tage i mod. Det føles så rent og rigtigt, så ubetinget og Guddommeligt, at jeg ved at kærlighed overvinder alt.

Og som der står i de hellige skrifter:
”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå”.

At arbejde med mennesker i klinikken og arbejde med den rene ubetingede og Guddommelige kærlighed, er ikke at misforstå med den form kærlighed/forelskelse du f.eks. har til din udkårne/ægtefælle, kærligheden til sine børn, familie o. lign., men er kærligheden til alt levende energi i Verden.
Et lille stykke oprigtig kærlighed til dig når du er hos mig, er min måde at arbejde på, fordi jeg kan. Min intention er også at sprede den energi i verden og omkring mig, så godt jeg kan, for jeg er jo også kun et menneske af og på godt og ondt. Ingen kan ikke sige sig fri for, at bære rundt på en rygsæk, som er fyldt med minder, oplevelser, opdragelse og påvirkninger i sit lange liv. Du er den du er!

Af hjertet tak for det og for dig.

Lene Vanting 23.4.2016