Husrensning

En husrenselse foretages hvor der er uhensigtsmæssige energier, ånder samt i hjemsøgte huse, stalde, steder mm. For både mennesker og dyr.

Mit høje niveau, kvalitet i arbejdet, min store visdom og empati, nærvær, troværdighed, kærlighed samt min livserfaring gør min behandling til noget unikt. 

Husrensning i Vejle, Hedensted, Horsens, Kolding og Fredericia.

Ved en husrensning får man identificeret ånderne og sendt dem afsted (hvis familien ønsker det). Huset bliver healet, familien bliver healet og der vil blive givet clairvoyance til dem i familien der ønsker det.

Bemærk venligst at vi er altid to medier på en husrensningsopgave. Vi har foretaget over 100 husrensninger sammen og er derfor et fantastisk godt team.

Formålet med en husrenselse er at få ånden sendt af sted op i lyset, også kaldet over på den anden side, eller i det mindste identificeret. For når klienten finder ud af hvem der er på besøg er det tit at, de gerne vil have at ånden skal blive.

Men vi må respektere at de afdøde også har deres frie vilje og er intelligente væsner.

Det kan også være at familien ønsker ubevist, at fastholde afdøde og derfor ikke ønsker at sende den afdøde af sted, specielt hvis de står midt i sorgen. Men på et tidspunkt, skal man slippe afdøde og sende vedkommende af sted.

Det er her jeg oplever at man bliver ”lettere forstyrret” af en ånd (spøgelse) og man oplever at uforklarlige ting kan ske, f.eks. i huset.

Ved kontakt til de afdøde/ånder, forbinder jeg ligeledes med den åndelige verden. Jeg vil sige det således, at jeg skal være på den samme frekvens som den afdødes ånd. Jeg stiller min frekvens ind samme frekvens som åndens, og hvis frekvensen ikke er indstillet korrekt, er der støj på senderen, og jeg får ingen kontakt.

Dette er meget følelsesmæssigt og kræver meget energi og god kommunikation med den åndelige verden.

Ofte når ånden/spøgelser forstyrrer, er det fordi ånden ikke klar over de er døde. Det kan være de er kommet herfra i en vældig fart ved f.eks. en ulykke eller en hurtigfremskreden sygdom. Hvis ånden ikke kommet over på den anden side, mærker jeg tydeligt forskelen. Er de der, hvor de skal være eller tror de, de stadigvæk er ”levende” (se filmen ”Den 6. Sans” med Bruce Willis)?

Ånderne kan virkelig lave rav i den og her et par af mine oplevelser: De kan larme, komme med bankelyde, de kan fjerne ting og få dem til at komme frem igen.

De kan forhindre ting ske, f.eks. et hussalg, hvis ånden synes arvingerne har fået for lidt for huset eller andre ting, der har tilknytning til stedet, huset eller ånden.

De kan åbne og lukke døre og vinduer. De kan gå i teknikken, så videoovervågningen reager, eller ved at tænde og slukke for lyset og musikken, telefonen samt computeren og andre tekniske ting.

De kan springe glasting med deres energi, de kan få bøger smidt ned af reolen, de kan få billeder ned fra vægen eller decideret få bakker med glas skubbet ned af reolen. De kan også få ting og sager, der har været væk længe, til at komme frem igen.

De kan lugte fælt, de kan vise sig som skygger, man fornemmer at man bliver rørt ved, føler sig overvåget og kan endda fornemme at ånden putter sig i sengen med én. De kan skabe en dårlig stemning i huset. Man kan blive syg, doven, træt, i dårlig humør og let ked af det eller rasende. De kan så at sige, suge på din energi. Man kan få ånden som en klæbeånd på sig!

Børn kan ofte se ånderne og reagerer på dem, da de er meget sensitiv. Dyr kan i øvrigt også reagere på ånder; de kan enten nægte at opholde sig i rummet eller gø, vise klør eller blive urolige og syge.

Jeg begynder først med at undersøge stedet eller huset. Mærker om jeg ”bliver forfulgt”, om temperaturen har ændret sig til det mere køligere.

Om jeg bliver ubehagelig til mode når jeg kommer tæt på en ånd, da jeg ofte mærker ånden helt tæt op kroppen.
Så begynder jeg at arbejde med relationen til ånden, personligheden, et bevis på at det er den afdøde, dødsårsagen, fælles minder og får beskeder til klienten.

Men af og til kan det dreje sig om en ånd man ikke har haft en relation til. Det kan evt. være at man er flyttet ind i åndens hus, og at ånden ikke synes de gør det godt nok eller ikke forstår, hvorfor der bliver lavet noget om i deres hus eller sted. Steder kan være, hvor der har ligget et hus mange år tilbage, som ånden stadigvæk tror den lever i.

Når jeg først går i gang med at arbejde med kontakten til en ånd, sætter jeg mig selv til side og lader den åndelige verden arbejde igennem mig. Jeg mærker fysisk på min krop, hvad der er sket i åndens krop. f.eks. ondt i halsen, ondt i maven, lungerne, mangler benet osv. Jeg mærker også åndens skavanker eller hvad dødårsagen var.

De afdøde kommer også igennem med opmuntring og problemløsninger, hvis beboerne i f.eks. huset, der er hjemsøgt, står i et eller andet problem. Det er ikke kun ubehagelige ting de kommer igennem med, de kan også være morsomme for ånderne elsker humor, sjov og ballade.

Ved arbejdet med at få ånden sendt over i lyset, bruger jeg forskellige teknikker. Jeg trækker ånden helt tæt på mig så min åndlighed hjælper ånden op i lyset. Jeg får ånden ind i en lyskegle og den vej op, jeg beder andre familiemedlemmer om at komme og tage imod ånden, men som regel står de allerede og venter.

Det kan jo være ånder der har været hundredevis af år her på jorden. I den åndelige verden er tiden en illusion. Jeg beder den Guddommelige kilde, engle og skytsånd om hjælp til at tage ånden ind i lyset.

Jeg bruger også røgelse, healingsmusik eller lovprissange. Alt i alt er det en meget smuk opgave.

Til en husrenselse er vi altid to medier på sådan en opgave.