Min spirituelle åbning

MIN SPIRITUELLE ÅBNING!

I 1996 mistede vi vores søn Joachim, bare 15 dage gammel. (Læs evt mit indlæg, Joachim, en aftale) Jeg fik så meget hjælp af spirituelle mennesker, og hvis jeg ikke havde fået det, beviset på at der er mere mellem himmel og jord, og beviset på at der er et liv efter døden, havde jeg nok ikke kommet så godt igennem sorgen, som jeg gjorde. Det blev min spirituel åbning!  Jeg læste mange bøger, traf hele tiden mennesker, pludseligt og tilfældigt, der lærte mig noget og som gjorde indtryk på mig og som ledte mig i den spirituelle retning.

Jeg søgte meget rundt omkring. Startede med at tage et kristent sjælsorger kursus og gik i terapi som et led i uddannelsen som sjælesorger, faktisk var jeg i gang i flere år. Der fandt jeg en interesse for historien og ligheder med det spirituelle og for det profetiske i Bibelen.

Jeg kom i kontakt med nogle mennesker der, fortalte om Basel Psi-zentrum, som i øvrigt kun lå få kilometer fra hvor vi boede dengang. Jeg begyndte i en cirkel, hvor vi øvede kontakt med afdøde, og det hjalp gevaldig at jeg fik kontakt med min søn og min nyligt afdøde svigerfar. Hver mandag i to år fik jeg den bedst tænkelige og mest kærlige undervisning at to vidunderlige læremestre. Senere tog jeg min første og grundlæggende spirituelle uddannelsen ved Basel PSI-zentrum og nåede at afslutte den, inden vi rejste tilbage til Danmark igen. Læs mere her: https://forenelse.dk/joachim-en-aftale/

I Danmark mødte jeg ligeledes fantastiske mennesker som har haft betydning på min spirituelle vej.

Det er vigtigt for mig, at jeg er i bevægelse og udvikling, derfor deltager jeg i relevante kurser, workshop, foredrag og underviser selv i healing og spiritualitet og er cirkel-leder.

Jeg holder mig i gang med meditation, øvelser i cirklerne og tager de kurser der er relevante for mig. Jeg har klienter til clairvoyance med eller uden kontakt til afdøde, til healing, giver fjernhealing og tager ud og renser huse.

I de spirituelle kredse som jeg bevæger mig i, er vi gode til at støtte og give hinanden feedback, at evaluere hinanden og foretage refleksioner.