Vores livsopgave

Hvad er vores livsopgave (Dharma) og hvad er vores livslæring (Karma) i vores parforhold? Trives kærligheden med vores soulmate på vores sjælerejse og hvordan kan vi arbejde med de udfordringer i parforholdet, som vi har?

Der er ingen tvivl om, at vi møder og danner par med vores soulmate. Det kan sagtens være at vi mødes som soulbody og at det med tiden udvikler sig til at blive en soulmate. Vi er forbundet i processer og bånd fra tidligere liv, med vores soulmate, soulboddies og soulcluster.

En soulbody er en ven du har den følelse af, at kende. Man taler godt sammen, har ofte samme interesser, og man mærker at kemien passer sammen. Disse sjæle vil du tilfældigt møde, og du ved bare og har følelsen af, at du har kendt disse mennesker i lang tid, selvom du lige har mødt dem. Du vil føle en sikkerhed, en afslappethed og blive meget opstemt. Dette er sjæle, der hjælper dig med at leve din sjæls mission, din livsopgave (Dharma).
Et soulbody venskab er ikke et romantisk eller seksuelt forhold. Når du først er forbundet med din soulbody, vil der vokse et stærkt tillidsforhold frem, som om man har kendt hinanden i lang tid. Et soulbody venskab kan starte når man mindst venter det og under utrolige omstændigheder. Et soulbody venskab varer ofte hele livet.

En soulmate er en soulbody, som man har et romantisk og seksuelt forhold til. Man kan have mange potentielle soulmates, men de fleste har dog kun en relation af gangen. En soulmate ved man bare er, kærligheden.
I dybe romantiske forhold bliver relationen til en stærk intimitet, som bliver til den inderlige kærlighed. Det kan føre til et udfordrende og/eller vanskeligt forhold, men opfylder de to sjæles behov for erfaring, oplevelser og livslæring (Karma). Det er således med til at transformere sjælens udvikling.

Dernæst er der soulcluster, som er sjæle der alle kan blive til din soulmate eller soulbody. Det er medlemmer af din sjælefamilie, som ofte har en historie med tidligere karmiske forhold med hinanden. De har lignende spirituelle vibrationer og har til formål at hjælpe hinanden med at leve sjælenes formål og livsopgave.

Med din soulmate er du på en rejse, med hvem det er meningen du skal opfylde en livsopgave og en livslæring. Hvis du forlader opgaven ”hvis skoen trykker”, kan ”nissen bare flytte med” og de samme udfordringer kan opstå i et nyt forhold og i et nyt liv. Læreprocessen skal beståes, så den ikke vender tilbage i et kommende liv. Indtil du har lært det du skulle, med den eller de bestemte sjæl(e). Det kan også ske, at I har lært det I skulle sammen, ud fra Jeres plan for dette liv og vælger at leve med en ny soulmate og udvikle Jer sammen, som planen viser jer. Det kan også være du vælger at leve alene, uden soulmate, og det er det du skal lære i dette liv.

Der kan ofte være udfordringer i parforholdet fordi vrede, frygt og sorg fylder rigtig meget. Hvis du er opmærksom på det, arbejder med de følelser, gør du bevidstheden fyldest. Vreden kan vendes til en enorm kraft og energi. Frygten kan vendes til en ubetinget kærlighed og sorgen kan vendes til en enorm kreativitet. Det kræver en bevidstgørelse, en accept af problemet samt mod og støtte til at arbejde med problemerne. Og det kan sagtens lade sig gøre, da vi er fælles om livsopgaven og livslæringen i at være soulmates.

I parforholdet er det vigtigt at have følgende 3 forudsætninger:

1. Vi skal have den oplevelse af være forbundet i samklang. Det er vigtig at opleve tilhørsels forhold, have fælles formål, opleve glæden og begejstringen der fylder og flyder. At have fælles værdier, at vokse sammen hvor opdagelsesrejsen føre til nye destinationer. Opdage nye sider af vores soulmate dagligt.

2. At være villig til at løse konflikter, at turde at kapitulere. At kunne opgive at føre en evigt krishandling og opgive sin stædighed. Vi må ikke opleve at være handlingen i konflikten, da det er et angrib på vores integritet.

3. At opleve en påskønnelse og værdsættelse over for hinanden samt en bekræftelse. Være taknemlig, rummelig, følsom og have et fællesskab.

“Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op.” Citat fra Bibelen, Paulus’ første brev til menigheden i Korinth, kap.13.

Kærlighed er en gave man giver ubetinget fra hjertet!

Lene Vanting 2016/01/26